Sitemap
Print version
Sidst opdateret:
17/03 2024 09:27:34
Home > Bestyrelsen > 2012 Generalforsamling > Formandsberetning

Formandsberetning

 

                Formandsberetning for 2011

 

I årets løb har vi haft en nogle hunde igennem. Det blev til 123 til alle arrangementerne.

Det vil sige, endnu en tilbagegang på ca. 15 hunde.

 

Mange af hundene har også gjort det godt på anerkendte prøve.

 

I februar havde vi desværre kun 1 gange marktræning. Vejret drillede os atter med en del sne.

Alle hunde blev grundigt afprøvet. Den 6. marts holdt vi vores lokale markprøve. Vejret var flot, men koldt. Vi havde fået Uffe Jacobsen og Michael Sanner til at komme og dømme. Det skal de have en stor tak for. Der var 11 præmieringer i alt. Så det var rigtig flot med præmieringer.

 

Unghundeklassen                 Annette Laursen med ruhår Quimba

Åben klasse                         Berit Mikaelsen med ruhår Maggie

Førerpokalen Camilla Møgelhøj med ruhår Bertil

Thorkildsen kruset                 Christian Møgelhøj med ruhår Hardys

(uddeles til den yngste hund i matchning i åben klasse)

 

Traditionen tro sluttede vi med kaffebord i Tørring hus, hvor der også var dommer-kritik og præmieuddeling.

 

 

Schweisshundefører Laurids Jonassen stod for instruktionen af vores schweisstræning. Der var 2 gange træning med 14 dages mellemrum, 1 gange i februar. Der var mødet 17 hunde og fører op. Derefter var det op til den enkelte hundefører at træne hjemme med hunden til den lokale prøve. Schweissprøven blev afholdt lørdag den 16. april i Gludsted Plantage, der velvilligt blev stillet til rådighed af skovfoged Nils Toftegård. 17 hunde var mødt op, og som dommere kom Laurids Jonassen, og Kjeld Toft.

Knud Bøndergård var i år behjælpelig som stifinder. Det skal de alle have tak for. Selve prøven forløb godt. 16 hunde blev præmieret, så alle må have været flittige med træningen.

8 hunde fik 1. præmie,

4 fik 2. præmie

4 fik 3. præmie og

1 fik ingen præmie.

 

Pokalen blev vundet af         Christian Møgelhøj med ruhår Hardys

 

Onsdag den 6. april og 10 onsdage fremover stod på dressurkursus i samarbejde med Tørring Jagtforening. Der kom mange nemlig 54 hunde sammen med deres meget forventningsfulde fører.

Afslutningen holdt vi lørdag den 4. juni og 17 unghunde var mødt op. Det var lidt flere end sidste år, dejligt. Også i åbenklasse var det mødt nogle flere hunde op i år, nemlig 12 hunde.

Resultaterne blev følgende.

 

I unghundeklassen var det                           nr. 1 Lars Kock med korthår Nemo

nr. 2 Camilla Møgelhøj med ruhår Bertil

nr. 3 Søren Kronborg med korthår Thor

 

I åbenklasse var det                                    nr. 1 Gunnar Thorkildsen med gl. dansk Mingus

nr. 2 Jørgen Berdin med breton Lester

nr. 3 Annette Laursen med ruhår Quimba

 

Vi afholdte igen i år vores jagtforenings dressurdyst med de samme foreninger som sidste år, og denne dyst blev afholdt fredag den 17. juni.

Som dommere blev Benny Jensen og Laurits Jonassen inviteret. Hvert hold skulle stille med 2 unghunde og 2 åbenklasse hunde.

Højderyggens Jagthundeklub og Tørring Jagtforening blev individuel i unghundeklassen nr. 2 og 3, og i åbenklasse nr. 1 og 3.

 

Unghundeklassen blev          nr. 1 Søren Kronborg med Thor

 

 

og i åbenklassen blev           nr. 1 Gunnar Thorkilsen med Mingus

                                             nr. 2 Jørgen Berdin med breton Lester

 

Og som hold blev det også os der vandt.

Hvis jagthundeklubberne har lyst til at slå os i 2012, skal vi være værter igen.

 

Så nåede vi til apportering og slæb og apportering. Det startede vi med den 8. juni og fortsatte 5 aftner i alt. Der var mødt 13 hunde op til apportering og 20 hunde til VSA. Afslutningen blev holdt lørdag den 2. juli. Vejret var artedede sig fra den meget våde side

Som dommer havde vi inviteret Benny, Uffe, Kim og Laurits. Dejligt at de altid er så trofaste.

Som hjælpere havde Birte, Søren og Bjarne stillet sig til rådighed.

4 hunde kom til afslutningen til apportering, ikke mange og 13 til slæb- og apportering.

Vi sluttede af med et stykke brød i det fri, til dommere og hjælpere.

 

Resultaterne blev.

 

I apportering var det                                   nr. 1 Lars Kock med korthår Nemo

nr. 2 Margrethe Kristensen med breton Cherie

nr. 3 Andreas Langpapp med langhår Bento

 

I åbenklasse var det                                    nr. 1 Camilla Møgelhøj med ruhår Bertil

nr. 2 Orla Christensen med korthår Lafuhr

nr. 3 Tonni Justesen med labrador Joker

 

 

Herefter nåede vi til 3 ugers velfortjent sommerferie før vi startede fuldbrugstræningen.

Den 27. juli startede vi med 4 træningsaftener. Der var mødt 14 hunde op.

Fredag den 19. august blev der afholdt prøve.

Jens Martin Grove, Uffe Jacobsen, Laurits Jonassen og Benny Jensen var igen inviteret som dommer. Birte Johansen, Søren Jensen og Hjalmar Nielsen var vores gode hjælpere.

8 hunde deltog i afslutningen, så vi var færdig i god tid til den sædvanlige hygge bagefter.

Det blev til en 1. præmier og to 2. præmier en 3. præmie og 4 ingen præmie.

 

Det blev Egon Møller Jensen med Kleiner M. Cang der vandt pokalen.

 

Til sidst samledes alle til hyggelig spisning, kritik og præmieuddeling.

Vi vil gerne takke Jens Martin Grove, som igen har lagt terræner, gildesal og kaffe til rådighed.

 

Så kom vi til årets sidste arrangement, hvalpemotivation. Det startede den 4. november og vi trænede 5 onsdag aftener. Der var mødt 23 hunde op, så vi delte dem i ”små og store”. Det var dog 10 hunde mindre end året før. De store trænede også lidt apportering, så hundeførerne selv kunne fortsætte derhjemme. Jørgen var vært med æbleskiver, som vi indtog i hans værksted, hvor der var dejlig varmt.

Tak for lån af hallerne til Jørgen Gerstrøm.

 

Året 2011hvor Højderyggens Jagthunde blad kun udkomme en gang, nemlig decembernummeret. I dette nummer var næste års arrangementer, girokort og indbydelsen til vores generalforsamling.

Vi har så også mulighed for at lægge flere billeder ind på hjemmesiden, og så kan man jo selv printe nogen ud hvis man her lyst til det.

 

Klubbens hjemmeside styre Birte Johansen velvilligt for os. Her kan vi følge med i aktiviteter og resultater hen gennem året. Der er også en oversigt over klubbens pokaler og foto fra de forskellige arrangementer. Hjemmesiden opdaterer hun meget hurtigt. Det vil vi gerne takke dig for.

 

Klubbens medlemsblad sørger Vibeke for. Det vil vi også gerne takke dig for.

 

Bestyrelsen vil gerne takke alle som har hjulpet, både med trænere, til hjælpere, terrængivere og dommere, uden jer ingen aktiviteter.

 

Til sidst vil jeg gerne takke bestyrelsen for godt samarbejde i 2011.